December 20th, 2022 • 58 mins 59 secs • Download (54.1 MB) • Link with Timestamp
Da Christina Eiby Jensen startede i den digitale virksomhed, Boliga, anede hun ikke hvad en URL var. I denne episode fortæller hun om sin rejse fra kundeservice over adskillige PO-roller til i dag, hvor hun er Digital Chef og har ansvar for hele produktporteføljen. Hun er med andre ord kommet efter det digitale know how. Vi har en vidunderligt ærlig snak om, hvad man absolut ikke skal gøre i digital produktudvikling, og - heldigvis - også hvad man skal gøre i stedet. Christina fortæller bl.a. om, hvorfor historiefortælling, lobbyarbejde og interessenthåndtering er discipliner, som en PO bør mestre. Hun giver også gode råd til, hvordan man holder styr på backloggen (spoiler alert: det er noget med at ansætte en strukturfascist).